De 10 mest almindelige fejl i årsrapporten – ifølge revisor

Årsrapporten er en af de vigtigste dokumenter, en virksomhed udarbejder. Den er ikke kun et lovkrav – den er også et visitkort til banker, investorer, myndigheder og andre samarbejdspartnere. Når årsrapporten præsenteres, skal den give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. Men alt for ofte indeholder årsrapporter fejl, der enten kan skabe forvirring, svække troværdigheden eller i værste fald føre til sanktioner.

En revisor Taastrup med erfaring fra mange forskellige virksomheder ser ofte de samme typer fejl gå igen. Fejlene kan virke små, men deres konsekvenser kan være store – både økonomisk og i forhold til omverdenens tillid.

I denne artikel gennemgår vi de 10 mest almindelige fejl i årsrapporten, og hvorfor de opstår.

1. Manglende eller forkerte oplysninger i ledelsesberetningen

Ledelsesberetningen er virksomhedens mulighed for at forklare, hvordan året er gået, og hvilke forventninger der er til fremtiden. Alligevel bliver denne del ofte undervurderet. Mange virksomheder nøjes med en kort standardtekst, uden at den giver reel værdi til læseren.

Fejlen kan være, at oplysningerne er for generelle, eller at væsentlige begivenheder slet ikke nævnes. For eksempel kan en virksomhed have gennemført en større investering eller have mistet en stor kunde, uden at det fremgår tydeligt af beretningen. Det skaber usikkerhed og kan give indtryk af, at virksomheden ikke har styr på sin kommunikation.

2. Forkert eller manglende periodisering

En klassisk fejl er, at indtægter eller omkostninger bliver registreret i det forkerte regnskabsår. Det kan fx ske, når fakturaer udstedes eller modtages tæt på årsskiftet.

Hvis en virksomhed sender en faktura i december, men først indtægtsfører den i januar, bliver omsætningen for det ene år undervurderet og det næste overvurderet. Det giver et skævt billede af virksomhedens resultater.

En erfaren revisor opdager typisk disse fejl ved at gennemgå bilag omkring årsskiftet og sikre, at de er registreret korrekt.

3. Mangelfuld dokumentation af aktiver

Virksomheder har ofte maskiner, inventar, biler eller immaterielle aktiver som software og patenter. En af de mest almindelige fejl er, at dokumentationen for aktiverne ikke er tilstrækkelig.

Det kan være, at virksomheden ikke kan fremvise kontrakter eller kvitteringer, eller at afskrivningerne ikke er beregnet korrekt. Uden ordentlig dokumentation kan revisor blive nødt til at påpege usikkerhed i årsrapporten, hvilket svækker dens troværdighed.

4. Fejl i værdiansættelse af varelager

For produktions- og handelsvirksomheder er varelageret ofte en af de største poster i balancen. Alligevel ser revisorer ofte fejl her.

Fejlen kan være, at lageret er optalt forkert, at ukurante varer stadig er værdisat til fuld pris, eller at beregningsmetoden ikke lever op til lovgivningen. Resultatet kan være, at virksomhedens aktiver og indtjening fremstår højere, end de reelt er.

Et konkret eksempel: En detailvirksomhed i Taastrup havde i sin årsrapport værdisat et stort restparti af forældede varer til indkøbspris, selvom de kun kunne sælges med store rabatter. Da en revisor Taastrup gennemgik tallene, blev lagerets værdi nedjusteret betydeligt – og resultatet afspejlede dermed virkeligheden bedre.

5. Forkerte skattemæssige beregninger

Skat er et af de mest komplekse områder i årsrapporten, og fejl her er meget almindelige. Nogle virksomheder beregner ikke udskudt skat korrekt, mens andre helt overser skattemæssige forpligtelser.

Fejl i skatteberegningen kan få store konsekvenser – både i forhold til virksomhedens økonomi og i dialogen med myndighederne.

Revisorens rolle er her at sikre, at skatten er beregnet korrekt, og at der er taget højde for både nuværende og fremtidige forpligtelser.

6. Utilstrækkelige noter

Noterne til årsrapporten skal forklare de enkelte poster i regnskabet. Men alt for ofte bliver de udfyldt overfladisk eller med standardtekster, der ikke giver reel indsigt.

Hvis virksomheden fx har optaget lån, bør der være detaljer om lånets størrelse, rente og afdrag. Hvis der er væsentlige risici, bør de forklares klart. Når noterne mangler disse oplysninger, mister læseren vigtige informationer.

7. Manglende konsistens i regnskabet

En fejl, der ofte opstår, er manglende konsistens. Det kan være, at samme post er behandlet forskelligt i forskellige år, eller at tallene i resultatopgørelsen ikke stemmer overens med tallene i balancen.

Sådanne uoverensstemmelser skaber forvirring og kan få investorer eller banker til at stille spørgsmålstegn ved regnskabets pålidelighed.

8. Oversete eventualforpligtelser

Eventualforpligtelser er forpligtelser, der ikke nødvendigvis udløser betaling, men som kan få betydning i fremtiden – fx kautioner, retssager eller garantier. Mange virksomheder overser at oplyse om disse i årsrapporten.

Det betyder, at regnskabet ikke giver det fulde billede af virksomhedens risici. For en bank eller investor kan det være afgørende information, der mangler.

9. Forældede regnskabsprincipper

Regnskabsreglerne ændrer sig løbende, men mange virksomheder fortsætter med at anvende gamle principper, som ikke længere er tilladte.

Det kan fx handle om metoder til afskrivning, værdiansættelse eller indtægtsføring. Når årsrapporten ikke lever op til de nyeste krav, kan det føre til påtegninger fra revisor eller i værste fald afvisning fra myndighederne.

10. Manglende kvalitetssikring

Den sidste – og måske mest udbredte – fejl er simpelthen manglende kvalitetssikring. Mange årsrapporter afleveres med tastefejl, manglende bilag eller uoverensstemmelser, som kunne være undgået med en grundig gennemgang.

For revisoren betyder det ekstra arbejde, og for virksomheden betyder det risiko for forsinkelser og en årsrapport, der fremstår mindre professionel.

Hvorfor opstår disse fejl?

Fejlene opstår ofte, fordi virksomheder mangler ressourcer eller overblik. Mange mindre virksomheder ser årsrapporten som en pligt, der skal klares så hurtigt og billigt som muligt, i stedet for som et strategisk redskab.

Men årsrapporten er ikke kun et dokument til myndighederne – det er et signal til omverdenen om, at virksomheden har styr på økonomien. Derfor bør den prioriteres højt og udarbejdes i tæt samarbejde med en revisor.

Hvordan revisor kan hjælpe

En erfaren revisor kan ikke alene rette fejl, men også forebygge dem. Det sker gennem:

• Løbende dialog i løbet af året, så problemer opdages tidligt.

• Kontrol af bogføringen, så tallene er korrekte, inden årsrapporten udarbejdes.

• Vejledning om regler, så virksomheden følger de gældende standarder.

• Strategisk rådgivning, så årsrapporten bruges aktivt i dialogen med banker og investorer.

Fremtidens årsrapporter

Digitalisering vil ændre måden, årsrapporter udarbejdes på. Automatisering af bogføring og digitale revisionsværktøjer gør det lettere at undgå fejl. Men det betyder også, at forventningerne til årsrapportens kvalitet bliver endnu højere.

Revisorens rolle vil fortsat være at sikre, at tallene er korrekte, men også at hjælpe virksomheden med at bruge årsrapporten som et redskab til at skabe tillid og udvikling.

Årsrapporten er ikke blot en juridisk forpligtelse – den er et centralt dokument, der viser virksomhedens økonomiske styrke og fremtidsperspektiver. Når årsrapporten indeholder fejl, kan det skade både troværdighed og økonomi.

En revisor Taastrup kan hjælpe med at undgå de mest almindelige fejl og sikre, at årsrapporten bliver et professionelt redskab, der styrker virksomhedens position over for banker, investorer og samarbejdspartnere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke fejl er de mest almindelige i en årsrapport?
Manglende periodisering, fejl i skat, forkert værdiansættelse af varelager og mangelfulde noter er blandt de hyppigste.

Hvorfor er fejl i årsrapporten problematiske?
De skaber usikkerhed, kan føre til påtegninger fra revisor og svækker tilliden hos banker og investorer.

Hvordan kan en revisor hjælpe?
Ved at kontrollere tallene, sikre korrekt periodisering og dokumentation samt rådgive om regnskabsprincipper og strategi.